ZEBRA Industrial Printers - Logo

ZEBRA Desktop Printere

Kompakte i størrelsen og fulde af funktioner – ZEBRA desktop printere optager mindre arbejdsplads og er nemme at transportere

ZEBRA ZD400 Serien – ZD421D

ZD421D er Zebras kompakte desktop-printer til virksomheder der har brug for pålidelig etiketprint på kontoret, i pakkeriet eller ved en enkelt arbejdsstation, uden behovet for en fuld industriel printer. “D” i modelnavnet betyder direct thermal, printeren bruger varme til at farve papiret direkte og kræver derfor hverken farvebånd eller blæk, hvilket gør den enkel og billig i drift til labels der ikke skal holde i årevis.
Printeren dækker 4 tommer bredde og fås i 203 eller 300 dpi, med hastigheder på op til 8 tommer/sek. ved 203 dpi eller 6 tommer/sek. ved 300 dpi.


Opsætning er designet til at være hurtig uden en stor touchskærm: fem farvekodede LED-indikatorer og et tre-knap-interface guider medarbejderen gennem indlægning af etiketter, så nye brugere kan komme i gang uden oplæring. Den bevægelige mediesensor gør printeren fleksibel over for stort set alle etiketformater.


Standard-tilslutning er USB og USB Host, med valgfri Ethernet, Bluetooth Low Energy, Wi-Fi med Bluetooth 4.1 samt et modulært stik til udvidelser efter behov.


Har I brug for RFID-kodning fra skrivebordet, findes ZD621R som RFID-variant i samme serie. Arbejder I med patient- eller prøvemærkning, findes den dedikerede sundhedsvariant ZD421-HC.
ZD400-serien passer til lav-til-moderat volumen: kontor, mindre pakkeri eller en enkelt arbejdsstation. Skal printeren køre kontinuerligt i produktion, vil vi anbefale den industrielle ZT100- eller ZT200-serie i stedet.

ZEBRA Desktop Printers - ZD421D - 400 Series
ZEBRA DESKTOP PRINTERS - ZD230D

ZEBRA – ZD200 Serien-ZD230D

ZD230D er Zebras mest tilgængelige desktop-printer, til virksomheder der har brug for pålidelig etiketprint uden at betale for funktioner de ikke bruger. Den er direct thermal (deraf “D” i navnet), kræver hverken farvebånd eller blæk, og er derfor billig at holde i drift til labels der ikke skal holde i årevis.

Printeren dækker op til 104 mm printbredde ved 203 dpi og printer op til 6 tommer/sek. Den kan generere både 1D- og 2D-stregkoder som PDF417, DataMatrix, QR-koder og Aztec, så den dækker de fleste standard mærknings- og sporbarhedsbehov.


Trods prisen er kabinettet dobbeltvægget og robust nok til transport og logistik, let industri, detail og sundhedssektoren, ikke kun kontormiljøer. Betjeningen er enkel: en LED-indikator og én knap til fremtræk og pause, uden touchskærm eller menu at sætte sig ind i.
Standard-tilslutning dækker USB, Ethernet og Bluetooth, og printeren kan fås med integreret peeler eller cutter, hvis I automatiserer etiketafmontering eller -afskæring.


Vælg ZD230D hvis budgettet er stramt og behovet er enkel, pålidelig direct thermal-print i lav-til-moderat volumen. Har I brug for en touchskærm, thermal transfer eller RFID, se i stedet ZD400- eller ZD600-serien.

ZEBRA – 600 Serien ZD621D

ZD621 er trinnet op fra ZD400-serien, når kravene til jeres desktop-printer vokser. Hvor ZD421D er en enkel, budgetvenlig printer uden skærm, har ZD621 en farve-touchskærm der gør opsætning, statusovervågning og fejlfinding langt hurtigere, relevant hvis flere medarbejdere skal betjene den samme printer.

Printeren fås i 203 dpi (op til 8 tommer/sek., 4,09″ bredde) eller 300 dpi (op til 6 tommer/sek., 4,27″ bredde), og understøtter både direct thermal og thermal transfer, modsat ZD421D der kun er direct thermal. Det betyder ZD621 kan bruges til labels der skal holde længere eller tåle mere, ved brug af farvebånd.


Standard-tilslutning er Ethernet, Serial, USB 2.0 og USB Host, med valgfri trådløs pakke: enten Wi-Fi 5 (802.11ac) med Bluetooth 4.1, eller Wi-Fi 6 (802.11ax) med Bluetooth 5.3 til nyere netværksinfrastruktur.


Serien fås desuden i specialversioner:
* ZD621R har en indbygget Zebra RE40 RFID læser/-

encoder til at kode UHF-tags direkte fra skrivebordet.

* Linerless-version til etiketter uden bagsidepapir, hvis I

vil reducere spild.

* Sundhedsvariant (ZD621-HC) til patient- og

prøvemærkning.

Vælg ZD621 frem for ZD421D, hvis I har brug for thermal transfer-print, en touchskærm til hurtigere betjening, eller en RFID-opgraderingsmulighed uden at skulle op i den industrielle ZT-serie.

ZEBRA ZD621D

Skal vi hjælpe dig med dit næste projekt?

Så tøv ikke med at kontakte os for en uforpligtende samtale, eller en kop kaffe!